Sjove legepladser gør det ikke alene

Et forsøg på syv skoler, hvor skolegården er indrettet mere indbydende til fysisk aktivitet, har vist, at elever i 5.-8. klasse er glade for sjovere lege- og sportsredskaber. De bliver bare ikke automatisk mere fysisk aktive af det.

Sundhed Playspots, legepatrulje og teenfitness er nogle af de 11 typer indsatser, som forskningsprojektet Space har testet på syv skoler, for at finde frem til, hvad der kan få især de inaktive elever til at røre sig i frikvarteret. 

Konklusionen er, at nye spændende anlæg til leg og sport ikke af sig selv får elever i 5.-8. klasse til at røre sig mere i udefrikvarteret. 

Resultatet er udkommet i rapporten ”Space – rum til fysisk aktivitet”, som Center for Interventionsforskning på Syddansk Universitet står bag sammen med TrygFonden og KORA. 

Lokale forskelle - overordnet ingen effekt

 
Der er stor forskel på, hvordan og hvor godt indsatsen er blevet gennemført på de forskellige skoler, som har været med i projektet. 

Men når man overordnet set sammenligner de syv skoler, hvor der er gjort en indsats for at forbedre de fysiske rammer, med de syv kontrolskoler hvor det ikke er gjort, kan man altså ikke registrere en forskel i den fysiske aktivitet blandt børnene. 

Der er brug for en vifte af tiltag

 
Ud over målingen af effekten af de fysiske rammer indeholder rapporten også kvalitative studier af en række andre indsatser. Og disse studier viser, at der skal flere forskellige indsatser til på én gang, hvis man skal have eleverne til at røre sig mere. 

Nogle skoler har for eksempel gode erfaringer med, at en lærer motiverer eleverne til at komme i gang med bevægelse. Ikke mindst de mest inaktive børn, har brug for et lille skub for at komme i gang med noget bevægelse i frikvarteret.