Hvordan er akut telefonbetjening bedst?

Med godt 8 millioner kroner fra TrygFonden stiller Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet sig nu i spidsen for en undersøgelse, der for første gang i Danmark skal dokumentere, hvordan forskellige tiltag i den akutte telefonbetjening virker.

Sundhed Kontakten til sundhedsvæsenet ved akut sygdom starter i de fleste tilfælde med et telefonopkald til en af landets lægevagter, akuttelefonen 1813 eller 1-1-2. Men faktum er, at vi i dag har meget lidt viden om, hvordan vi i Danmark bedst organiserer den akutte telefonbetjening, så vi både får størst mulig sikkerhed og effektivitet i behandlingen af patienter. 

Det skal et storstilet forskningsprojekt støttet af TrygFonden nu ændre på. Med professor Flemming Bro og seniorforsker Morten Bondo Christensen i spidsen skal det undersøge, hvordan forskellige tiltag i den akutte telefonbetjening virker. Det handler blandt andet om at undersøge, hvilke fordele og ulemper der er ved at få henholdsvis en læge eller sygeplejerske i røret. 

”Vi vil blandt andet undersøge, om læger vil være i stand til at håndtere flere kontakter og færdigbehandle flere patienter over telefonen end i dag, og om sygeplejersker henviser flere videre i systemet til konsultation, hjemmebesøg eller skadestue, end læger i samme situation ville have gjort. For vi ved det reelt ikke, og vi ved slet ikke, hvad der er mest sikkert og mest rentabelt i hvilke situationer,” siger Morten Bondo Christensen. 

Undersøgelsen skal blandt andet vise, hvordan patienternes videre færd i systemet er. Ringer de igen, bliver der sendt en ambulance, eller går de mere til egen læge efterfølgende? På den måde kan undersøgelsen give et veldokumenteret billede af, hvad konsekvenserne er af den ene og den anden type telefonbetjening. 

Centrale spørgsmål og svar

 
TrygFonden har igennem flere år været med til at udvikle hele området for akutforskning. Og ifølge forskningschef Anders Hede, kan dette projekt være en svare på nogle helt centrale spørgsmål. 

”Akutområdet er præget af stærke følelser og stærke interesser. Vi håber, at dette projekt vil give mere solid viden og et bedre samlet beslutningsgrundlag. I Danmark har vi enestående muligheder for at belyse disse spørgsmål, fordi vi kan følge patienternes videre forløb i registre. Overser man alvorligt syge patienter, eller sender man for mange til sygehuset, som uden problemer kunne gå til deres praktiserende læge?,” siger Anders Hede og fortsætter: 

”Det er en særlig styrke ved projektet, at både Region Hovedstaden og Region Midt indgår. De to regioner har valgt forskellige modeller for, hvordan borgerne akut ringer til sundhedsvæsnet.” 

TrygFonden har støttet projektet med i alt 8.221.824 kr.