Hvordan stopper man mobning?

Hver tredje forælder oplever i mindre grad eller slet ikke, at forældregruppen samarbejder om at komme mobning til livs, viser ny undersøgelse. Børns Vilkår og TrygFonden sætter derfor fokus på, hvordan forældre kan være med til at stoppe mobning med kampagnen #DeVoksnesAnsvar.

Trivsel ”De er blevet så store nu, og mit barn er ikke mobber”, ”De går i 1. klasse, og vi har ingen erfaringer med det og ved ikke, hvad man kan gøre,” ”Der er så mange børn og forældre, som man ikke kender socialt, og derfor er det svært at tage kontakt til hinanden og løse problemerne i opløbet.” 

Sådan svarer forældre i en ny undersøgelse, Epinion har lavet for Børns Vilkår og TrygFonden blandt et repræsentativt udsnit af forældre i Danmark. Undersøgelsen viser, at 35% af alle forældre ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ oplever et samarbejde i forældregruppen i form af dialog, mobbeoplæg og sociale aktiviteter, som skal forhindre mobning. Samtidig oplever 63% af forældrene, at de ’i høj’ eller ’nogen grad’ har brug for mere viden om, hvordan de kan være med til at forhindre mobning. 

”Fra forskningen ved vi, at forældresamarbejdet er afgørende for at stoppe mobning. Det løser ingenting at sige ’stop mobning’ til børnene. Mobning er børnenes problem, men de voksnes ansvar,” siger Bente Boserup, chef for BørneTelefonen hos Børns Vilkår. 

Sammen med TrygFonden søsætter Børns Vilkår lørdag kampagnen #DeVoksnesAnsvar, der sætter fokus på, hvordan forældre kan være med til at stoppe mobning. 

”Vi ved fra bl.a. ForældreTelefonen hos Børns Vilkår, at forældre gerne vil tage kampen op mod mobning, men samtidig mangler viden om, hvad de kan gøre. Derfor ønsker vi med kampagnen at give dem konkrete råd til, hvordan de griber opgaven an,” siger evalueringschef i TrygFonden, Dorte McGugan Pedersen. 

Hvert år har BørneTelefonen hos Børns Vilkår mere end 1000 samtaler med børn om mobning, og SkoleTjenesten holder hvert år mere end 600 oplæg om mobning og trivsel på landets skoler. Her fortæller børnene om skoledage, der består af daglige ydmygelser som tilråb, krænkende kæde-sms’er og udelukkelser fra lege i frikvartererne. 

”Der er alt mulig grund til at sætte ind over for mobning, fordi mobning på den korte bane hænger sammen med selvmordstanker, ensomhed og selvskade. På den lange bane kan mobning påvirke den enkeltes mulighed for job, uddannelse og nære sociale relationer i voksenlivet,” siger Bente Boserup.