Virtual reality gør nye læger markant bedre

Dansk forskning viser, at simulationsbaseret oplæring markant hjælper nye læger til at give patienter en bedre behandling, når de møder dem første gang.

Sundhed

Har du nogensinde tænkt over, at læger er nødt til at øve sig på patienter for at lære eksempelvis at foretage hjerteoperationer eller operere for grå stær? Det samme gælder læger, der skal lære at udføre vaginale ultralydsundersøgelser eller fjerne en blindtarm.

Lægerne er nødt til at øve sig på rigtige patienter for at lære og blive bedre, men i en tid, hvor medicinske fejl berettiget er i mediernes søgelys, er alle patienter ikke lige trygge ved at være træningsobjekt for nyuddannede læger.

Der er dog en anden vej, viser ny dansk forskning, og den vej går via virtual reality og simulatorer.

Læge, ph.d. og forsker Martin G. Tolsgaards forskning viser nemlig, at nye læger, som får simulationsbaseret oplæring forud for klinisk træning, er markant bedre rustet til at forsøge sig på patienter senere hen.

"Vores forskning viser meget klart, at der er store fordele ved at lade læger under uddannelse træne på simulatorer, før de får lov at øve sig på rigtige patienter. Vi kunne blandt andet se, at de hurtigere opnåede ekspertniveau og kunne udføre undersøgelser på egen hånd, der var mindre behov for supervision fra en speciallæge, og patienterne havde også en markant bedre oplevelse under undersøgelserne. Derfor er det noget, som vi bør udbrede meget mere, da det er en klar fordel for lægerne, patienterne og sundhedsvæsenet som helhed," fortæller Martin G. Tolsgaard.

Forskningen er støttet af TrygFonden og er udmundet i syv videnskabelige artikler og for nyligt afleveret som et disputats.

Vi kunne blandt andet se, at de hurtigere opnåede ekspertniveau og kunne udføre undersøgelser på egen hånd

Læger blev markant bedre til at foretage skanninger

I et af studierne inddrog Martin Tolsgaard en gruppe nyuddannede læger og lod halvdelen følge den almindelige kliniske oplæring på patienter, mens den anden halvdel ikke fik lov at øve sig på patienter, før de havde opnået ekspertniveau på simulatoren.

Efter flere måneders oplæring undersøgte forskeren, hvordan de to grupper præsterede i 40 vaginale ultralydsskanninger på rigtige patienter. Kvaliteten blev vurderet af eksperter, som også tilkendegav, om de forskellige læger fortsat havde behov for supervision.

Resultaterne viste, at de læger, som alene havde øvet sig på patienter, kun for otte procents vedkommende blev vurderet kompetente til at udføre undersøgelserne selvstændigt uden at have en speciallæge ved siden af sig til at overvåge. Tallet var tilsvarende 85,7 procent for de læger, som havde trænet i en simulator forinden.

"Lægerne, der havde gennemgået simulationsbaseret oplæring i vaginal ultralyd, opnåede altså langt hurtigere et tilfredsstillende klinisk niveau. Det betyder også, at der ikke hele tiden skal tages en speciallæge ud af sit daglige arbejde for at støtte lægerne, mens de træner. Det kan give en meget stor besparelse, da speciallæger er få og dyre og kan frigøres til andre funktioner," forklarer Martin Tolsgaard.

Læs hele artiklen på videnskab.dk

Mere på videnskab.dk

Historien er et uddrag af en længere historie bragt på videnskab.dk.

TrygFonden samarbejder med videnskab.dk om at bringe nyheder og dybdegående artikler om forskning, som vi har støttet.

Læs de udvidede artikler på videnskab.dk