De frie skoler modtager 6,6 millioner kr. fra TrygFonden til at styrke den offentlige debat

De frie skolers fælles initiativ Frirummet modtager 6,6 millioner over to år til at styrke demokratiet og den offentlige debat. Blandt andet skal Frirummet uddanne såkaldte debatpiloter og styrke det demokratiske engagement hos børn og unge.

Initiativet Frirummet har netop modtaget en bevilling på 6,6 millioner kr. fra TrygFonden. Bag Frirummet står de frie skoler – efterskolerne, friskolerne og højskolerne – med et ønske om at skabe gode og konstruktive kår for den politiske og offentlige debat i Danmark, som et modsvar til en stigende tendens til, at vi kun mødes med dem, vi er enige med, at konflikter reduceres til underholdning, og at der er fravær af tvivl og nuancer i politiske debatter i det brede mediebillede.

Vi er meget glade for at støtte Frirummet, så vi kan få udbredt en debatform, hvor vi øver os i at være uenige og have samtaler, der gør os klogere

”Det er et afgørende kendetegn for et demokrati, at borgerne inddrages, og der er en offentlig debat inden politiske beslutninger bliver truffet. Hvis vi som borgere og politikere skal støtte hinanden i at træffe gode fælles beslutninger, så kræver det en debat, hvor vi lytter, anerkender hinandens argumenter og samles om det vi har til fælles i stedet for det, der skiller os ad. Derfor er vi meget glade for at støtte Frirummet, så vi kan få udbredt en debatform, hvor vi øver os i at være uenige og have samtaler, der gør os klogere, siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.

En anerkendende dialog

Konflikt og uenighed er centralt i ethvert samfund, og Frirummet handler ikke om at underkende uenigheden. Frirummet handler derimod om, at vi alle skal blive bedre til at mødes netop med dem, vi er uenige med.

”Idealet om demokratiet som samtale ligger langt fra virkeligheden, som i højere grad handler om, at forskellige interesser slås om deres del af rovet. Jeg ser Frirummet som et forsøg på at bringe dialogen og anerkendelsen af modpartens synspunkter som legitime tilbage i den politiske diskussion ved at sætte nogle rammer om debatten, som tvinger debattørerne ind i en gensidigt anerkendende dialog,” sagde Martin Ågerup, direktør i den borgerlige tænketank CEPOS, i forlængelse af sin medvirken i en Frirumsdebat.

Der har også været positive tilbagemeldinger fra publikum til det nye debatformat.

”De var meget uenige, men snakken gik på en ordentlig måde, og de var gode til at inddrage publikum. De skulle også prøve at sætte sig i den andens sted for at forstå hinandens argumenter. Sådan burde alle debatter bygges op,” sagde de to unge folkemødedeltagere Anne Simonsen, Ikast og Emilie Agergaard fra Lemvig, der overværede en Frirumsdebat, til Bornholms Tidende.

Debat og pædagogik

Frirummet har været i gang i to år, og med den nye bevilling er der lagt op til, at aktiviteterne i Frirummet vil blive videreudviklet og fremover køre i to spor: et debatspor og et pædagogisk spor.

Debatsporet handler om at uddanne såkaldte Debatpiloter, der er lærere, forstandere og andre med tilknytning til de frie skoler, der bliver uddannet i at arrangere og afholde lokale debatter.

I det pædagogiske spor vil der blive arbejdet med det potentiale, der ligger i at trække principperne fra Frirummet helt ind i klasselokalet. Børn og unges demokratiske engagement står centralt i den kommende projektperiode med et fokus på ikke at grave grøfter, men at lære at bygge broer og skabe forståelse for andre synspunkter og holdninger end ens egne – uden at det dermed handler om at blive enige.