Fem nye fellows klar på Constructive Institute

Projektansvarlig

Projektansvarlig

Projektchef Peter Pilegaard er ansvarlig for projektet i TrygFonden.

Peter Pilegaard 45 26 08 29

Fem journalister er klar til at blive klogere på samfundet, og hvordan konstruktiv journalistik kan bruges til at skabe en bedre offentlig debat. Samtidig har fem andre journalister netop afsluttet deres etårige forløb på Constructive Institute ved Aarhus Universitet.

En håndfuld danske journalister skal det kommende år fordybe sig i deres stofområder og undersøge, hvordan konstruktiv journalistik kan skabe en bedre debat inden for deres felt.

De fem fellows, der er blevet tildelt et TrygFonden Constructive Fellowship, skal tilbringe et fuldt akademisk år på Constructive Institute. Her vil de arbejde på hver deres projekt, følge undervisning på Aarhus Universitet og være en del af et særligt forløb om konstruktiv journalistik, som Constructive Institute afholder.

De fem nye fellows er:

  • Morten Vestergaard, journalist på Jyllands-Posten
  • Kristina Lund Jørgensen, redaktør og journalist på Fyens Stiftstidende
  • Mette Koue, nyhedsredaktør på dr.dk
  • Rasmus Bøtthcer Christensen, erhvervsjournalist i DR Nyheder
  • Henrik Grunnet, redaktør og strategic advisor i International Media Support.

De fem fellows vil bl.a. dykke ned i, hvordan konstruktiv journalistik kan bruges til at undersøge og forbedre sammenhængskraften i samfundet, hvordan konstruktiv journalistik bedst kommer til udtryk på digitale platforme, og hvordan konstruktive historier og løsninger fra vores nabolande bedre bliver integreret i nyhedsstrømmen.

TrygFonden har bevilget 25 mio. kr. over fem år til uddannelsen af danske journalister via fellowships på Constructive Institute.

Læs mere om Constructive Institute her.