Flere tusinde forældre melder sig ind i kampen mod mobning

Projektansvarlig

Projektansvarlig

Udviklingschef Dorte McGugan Pedersen er ansvarlig for projektet i TrygFonden.

Dorte McGugan Pedersen 45 26 08 07

4.782 forældre fordelt på alle landets kommuner vil være med til at sætte mobning og trivsel på dagsordenen til skolernes forældremøder. Forældre fra 2 ud af 3 af skoler i Danmark har tilmeldt sig kampagnen #DeVoksnesAnsvar, som Børns Vilkår og TrygFonden står bag.

Trivsel

Gode fællesskaber, hård tone på nettet og konflikter i forældregruppen. 

Det er nogle af de problemstillinger, som 4.782 forældre har meldt sig til at diskutere på forældremøder i det kommende skoleår. Forældre på 2 ud af 3 grundskoler i landet har nemlig tilmeldt sig kampagnen #DeVoksnesAnsvar, som Børns Vilkår og TrygFonden står bag.

Forældre fra 1.292 forskellige skoler er repræsenteret

”Det er fantastisk, at så mange forældre engagerer sig i kampen mod mobning, fordi de er vigtige medspillere for børn og skole. Mobning er meget lettere at forebygge end at bekæmpe,” siger børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, Sanne Lind.

Børns Vilkår vil her i august tage kontakt til alle de skoler, hvor forældre har tilmeldt sig, og gøre skolerne opmærksom på, at mange forældre er klar til at tage medansvar i kampen for at forebygge mobning. Kampagnen #DeVoksnesAnsvar tilbyder skole og forældre en række redskaber, der gør det nemt at skabe en positiv dialog om trivsel i klassen på fx efterårets forældremøder.

Dilemmaer og dialogkort 

På kampagnens hjemmeside finder man bl.a. det gratis interaktive værktøj ’Trivselshjælperen’, der hjælper forældrene med at udvikle en trivselsplan ved at forholde sig til forskellige dilemmaer som fx hård tone og støj i klassen.

Børn har brug for støtte til at bekæmpe mobning og her spiller forældre og lærere en væsentlig rolle

”Mobning har store konsekvenser for det enkelte barn her og nu og på sigt. Det er afgørende, at vi i fællesskab gør, hvad vi kan, for at stoppe mobning – før det sker. Børn har brug for støtte til at bekæmpe mobning og her spiller forældre og lærere en væsentlig rolle,” siger Dorte McGugan Pedersen, udviklingschef i TrygFonden.

Om kampagnen #DeVoksnesAnsvar

For alt for mange børn er tilråb, hån, grimme øgenavne og udelukkelse fra fællesskabet en del af hverdagen. Hver 7. forælder med børn i alderen 5-15 år har oplevet, at deres barn er blevet mobbet i skolen, viser en undersøgelse, Gallup har udført for Børns Vilkår og TrygFonden.

Både trivsel og mobning er produkter af fællesskabet i klassen. Med kampagnen #DeVoksnesAnsvar ønsker Børns Vilkår og TrygFonden at sende et tydeligt budskab: Det er #DeVoksnesAnsvar at skabe rammerne for det sunde klassefællesskab – og forældre har en helt afgørende rolle. 

En plads i fællesskabet

Alle har ret til en plads i fællesskabet. TrygFonden vil arbejde for at skabe den plads – ikke mindst for mennesker som er, eller som er i risiko for at blive, socialt ekskluderede. Frivillighed, rådgivning, beskæftigelse og sociale netværk kan føre udsatte tættere på fællesskaber i hverdagen, som styrker deres livsmuligheder og trivsel. Social eksklusion har betydelige negative konsekvenser for et menneskes helbred og trivsel.
En plads i fællesskabet