Tryghed og sociale netværk

Undersøgelsen - "Den sociale kontekst for tryghed og utryghed" - konkluderer, at sociale netværk har stor indflydelse på folks oplevelse af tryghed, fordi det er fra sociale netværk, man kan hente hjælp under kriser. Læs hele rapporten her på siden.

Trivsel Jo bedre ens sociale netværk er, jo mere tryg føler man sig
Undersøgelsen - "Den sociale kontekst for tryghed og utryghed" - konkluderer, at sociale netværk har stor indflydelse på folks oplevelse af tryghed, fordi det er fra sociale netværk, man kan hente hjælp under kriser.

Så længe man har gode netværk, kan man regne med at få praktisk hjælp og psykologisk støtte, hvis man bliver syg, mister en af sine nærmeste eller møder andre alvorlige problemer.

Visse typer af sociale netværk spiller en større rolle end andre for trygheden. Den nærmeste familie er vigtigst, sandsynligvis fordi det er herfra, man kan være mest sikker på at få hjælp.

Andre typer af sociale netværk giver mindre tryghed, fordi det er mindre sandsynligt, at man kan hente hjælp og støtte fra for eksempel kolleger eller bekendte fra foreningslivet.

Andre faktorer
Sociale netværk er ikke det eneste, der afgør, om folk er trygge. Undersøgelsen ser også på, hvor meget ens livstilfredshed, alder, helbred og indkomst betyder.

Ikke overraskende er der en klar sammenhæng mellem tryghed og livstilfredshed. Med hensyn til alder daler trygheden markant for mange, efter de er fyldt 70.

Mellem tryghed og helbred er der den sammenhæng, at de fleste mindre trygge har dårligt helbred. Men omvendt er det ikke alle, som har et dårligt helbred, der også er utrygge.

Privatøkonomien spiller en rolle for folks tryghed, indtil de tjener ca. 200.000 kr. om året. Derefter betyder flere penge ikke mere tryghed.
Læs hele undersøgelsesrapporten her på siden.