Projektansvarlig

Projektansvarlig

Forskningschef Anders Hede er ansvarlig for projektet i TrygFonden.

Anders Hede 45 26 08 05

Danskerne er et trygt folkefærd, men ikke alle er lige trygge.

Trivsel


Det er kun i beskeden grad sociale forskelle, der betinger forskelle i trygheden. Derimod spiller forhold i familien en stor rolle i variationen, ligesom personlige rystelser ofte gør udslag. Og så er det vigtigt, om man tror på, at samfundet fungerer og er parat med relevant hjælp, hvis man rammes af f.eks. sygdom eller kriminalitet.


 

Kapitel 1: De fleste danskere er grundlæggende trygge

De fleste danskerne er grundlæggende trygge, men der er tegn på, at mindretallet af utrygge er voksende. Utryghed er et alvorligt problem for dem, den rammer. Lokale problemer i boligområdet påvirker trygheden, mens der ikke er klare sociale skel i oplevelsen af utryghed i Danmark.. En af forklaringerne på det høje tryghedsniveau er det høje niveau af tillid til det officielle Danmark.

Tre ud af fire svarer, at de er grundlæggende trygge i deres hverdag. Den gennemsnitlige tryghedsscore er 5,90 på en skala fra 1 til 7. Det ser ud til, at dette tryghedsniveau også er relativt robust. Belastede boligområder har en tryghedsscore på 5,6, mens de mindst belastede områder har et tryghedsniveau på 6. Til gengæld forklarer baggrundsfaktorerne køn, alder, uddannelse og indkomst tilsammen blot 3 % af tryghedsvariationen. Forklaringerne skal altså findes andre steder. Til gengæld er der en sammenhæng mellem økonomisk tryghed og alder og indkomst.

Utrygheden for, at familiens unge gør noget, de senere vil fortryde er steget fra 11 til 18 %
Den største kilde til utryghed er, at nogen i familien kommer ud for en ulykke eller bliver syge. Dermed er familien en central kilde til tryghed – og utryghed. I forhold til målingen i 2004 er der sket en stigning i andelen af danskere, der er bekymrede for tilsætningsstoffer i fødevarer. 33 % deler denne bekymring. Der er også sket en stigning fra 21 til 24 %, der er nervøse for uventede regninger. Utrygheden for, at familiens unge gør noget, de senere vil fortryde er steget fra 11 til 18 %. De øvrige utrygheder ligger på samme niveau som i 2004, dog med tendens til svag stigning. 12 % frygter for indbrud, 10 % frygter at blive offer for terror, 9 % er bange for at miste arbejdet, 9 % frygter overfald og vold, 7 % er nervøse for sladder og 6 % for at få en uoverskuelig opgave på jobbet.

De ældste danskere er mere bekymrede for indbrud og tilsætningsstoffer end resten af befolkningen. Kvinder frygter vold i højere grad end mænd og er mere bekymrede for familiens unge og for sygdom eller ulykke i familien. De yngste danskere og dem med lavest indkomst er mere økonomisk utrygge, fx i forhold til at kunne betale en uforudset regning.

72 % svarer, at de fleste andre mennesker er til at stole på og kun 34 % svarer, at der som regel ikke kommer noget godt ud af at kritisere.

Tryghed, tilfredshed med livet og selvvurderet helbred hænger sammen. Især sammenhængen med tilfreds med tilværelsen og tryghedsniveauet er stærk (0,42).

Tilbage til oversigten



Kapitel 2: Utryghed skyldes ofte konkrete oplevelser

Skræmmende oplevelser påvirker danskernes tryghed. Det er især sygdom, stress og dårlig økonomi, der ryster os. I løbet af det seneste år har 36 % oplevet en ulykke eller alvorlig sygdom i familien, 33 % har været stresset i forbindelse med eksamen eller anden opgave, og 18 % fik en uventet regning, som der ikke umiddelbart var plads til i budgettet. Omkring 6 ud af 10 har oplevet én eller ingen ubehagelige oplevelser for nylig, mens ca. 5 % har oplevet ikke mindre end fire.

11 % af dem, der har fået stillet en uoverskuelig opgave på jobbet frygter gentagelse
De ubehagelige erfaringer påvirker trygheden. Det skyldes bl.a., at de kan være en del af et mønster. 11 % af dem, der har fået stillet en uoverskuelig opgave på jobbet frygter gentagelse, mens det kun gælder 3 % af den øvrige befolkning. I forhold til overfald og vold er tendensen endnu mere tydelig. 32 % frygter gentagelse, mens kun 7 %, der ikke har oplevet denne adfærd frygter at opleve den. 65 % af dem, der har oplevet at mangle penge for nylig er nervøse for, om det kommer til at ske igen, mens det gælder 15 % af de mindre økonomisk udsatte. Næsten halvdelen af dem, der har oplevet at familiens unge gør noget, de senere vil fortryde, er nervøse for gentagelse, mens det blot gælder 15 % af resten. I forhold til sygdom og ulykke i familien er der ingen statistisk sammenhæng.

Politiske bekymringer påvirkes til gengæld ikke af personlige erfaringer. Bekymringerne på samfundsniveau drejer sig om miljøet (84 %), mislykket integration af indvandrere (79 %), kriminalitet (78 %), manglende tiltro til fødevaresikkerhed og –kvalitet (68 %), trafikdrab og –uheld (66 %), danskernes stressede liv (64 %), unges druk (62 %), at der ikke bliver råd til velfærd i fremtiden (62 %), arbejdsløsheden (61 %) og danskernes usunde livsstil (58 %). Under halvdelen er bekymrede for, at Danmark gradvist taber selvstændighed som nation (48 %), for stor gældsættelse (45 %), at Danmark rammes af et terrorangreb (32 %), og at renten kan stige (29 %).

Tilbage til oversigten



Kapitel 3: Tillid til myndighederne øger trygheden

Tilliden til de offentlige myndigheder spiller en stor rolle for, hvordan risici håndteres. Danskerne nærer stor tiltro til myndigheder. 58 % er mest enige i, at myndighederne i Danmark reagerer, hvis der er grund til bekymring over en eller anden risiko. På den anden side finder 38 %, at myndighederne tager så store hensyn til fx erhvervsinteresser, at man ikke kan have tillid til deres indsats. Mistilliden er mere udbredt end i andre tillidsmålinger.

De tillidsfulde danskere er signifikant mindre bekymrede

Jo mere tillid, man har til det offentlige Danmark, jo mere tryg er man også. De tillidsfulde har en generel tryghedsscore på 6,1, mens dem, der nærer mistillid, ligger på 5,7. Det er iøjnefaldende, fordi tryghed ellers er påvirket af personlige forhold og ikke samfundsmæssige bekymringer. Men vi kan se, at tilliden også påvirker, hvad man bekymrer sig om politisk. De tillidsfulde danskere er signifikant mindre bekymrede for om der bliver råd til velfærd i fremtiden, om Danmark mister selvstændighed, om der er tilsætningsstoffer i fødevarer, arbejdsløshed, trafikulykker, miljøproblemer, danskernes livsstil osv. Tillid til myndighederne bevirker dog ikke, at man frygter kriminalitet, terror eller mislykket integration i mindre grad.

Tilbage til oversigten



Kapitel 4: Tryghed i boligområdet

Mange danskere oplever problemer i det kvarter, hvor de bor. Disse lokale problemer påvirker den enkeltes livskvalitet og tryghed i forskellig grad.
14 % har dårligt vedligeholdte bygninger og overgroede haver i nabolaget
Knap en tredjedel har oplevet vild kørsel, hvilket gør denne problematik til det mest udbredte lokale problem. 22 % oplever dårlig belysning og 20 % har problemer med affald, der flyder. 14 % har dårligt vedligeholdte bygninger og overgroede haver i nabolaget, 13 % oplever drikkeri på bænke, 12 % udsættes for hærværk og graffiti i lokalområdet, 12 % generes af larm om natten og atter 12 % oplever gener fra urolige unge. 8 % har konflikter med naboerne.

Generelt er trygheden mere udsat end livskvaliteten. Truende unge har størst effekt på både tryghed og livskvalitet, dernæst kommer vild kørsel, larm om natten og dårlig belysning. Nabokonflikter har ingen effekt på livskvaliteten og påvirker også kun i ringe grad trygheden.

Der er en stærk sammenhæng mellem indkomst, boligkvarter og om man oplever lokale problemer. Det skyldes, at de dyre kvarterer ofte er mere fredfyldte. Man kan altså købe sig til fred og ro. Men ydre forhold forklarer ikke alt. Sammenhængen med lokale problemer og tryghed kan også være, at de utrygge i højere grad er opmærksomme på, hvad der foregår hhv. lader sig påvirke at det.

Tilbage til oversigten