Projektansvarlig

Projektansvarlig

Forskningschef Anders Hede er ansvarlig for projektet i TrygFonden.

Anders Hede 45 26 08 05

To år efter finanskrisen er det store flertal af danskere fortsat meget trygge – både på økonomien og i almindelighed. Når utrygheden alligevel er vokset en smule hænger det navnlig sammen med utryghed for kriminalitet i kombination med faldende tillid til politiets hjælp.

Trivsel

Befolkningens tillid til offentlige myndigheder og institutioner er høj i sammenligning med andre lande, men ikke så høj som den har været. Heller ikke medierne er særlig tillidsvækkende, mener danskerne, der bl.a. finder omtalen af den økonomiske krise overdrevet.

Klik i oversigten for at springe direkte til det pågældende kapitel på siden



Kapitel 1: Udviklingen i tryghed og utryghed 2007-2009

Der er mindre tryghed i Danmark end i 2007. Langt de fleste danskere er fortsat trygge, men over de seneste fem år fra 2004 til 2009 er hverdagen blevet mere utryg for mange danskere. Ændringen er stor, når man tager den korte periode i betragtning. 

Tryghedsniveauet afspejler i ringe grad forskelle på køn, alder eller politisk tilhørsforhold. Det er i 2009 fysisk og økonomisk sikkerhed, der er tættest knyttet til, om vi er trygge eller ej. Derfor er syge og dem udenfor arbejdsmarkedet hårdere ramt af utryghed. Når det gælder fysisk sikkerhed ses det især, at frygten for indbrud er stærkt stigende fra omkring 10-13 % i de tidligere målinger og nu til 23 % af befolkningen.

Årsagerne til den faldende tryghed findes især i frygten for at blive udsat for kriminelle handlinger. Det gælder utryghed for at færdes alene efter mørkets frembrud, frygt for at blive overfaldet og i lidt mindre grad indbrud. Derimod er frygten for at blive offer for terror væsentligt lavere. De øvrige utrygheder, der påvirker trygheden mest, drejer sig om helbred og økonomi.

35 % er bekymrede for, at klimaproblemerne kommer ud af kontrol
37 % er bekymrede for, at integration af indvandrere mislykkes. 35 % er bekymrede for, at klimaproblemerne kommer ud af kontrol. Sygdom i familien bekymrer 33 %, 31 % er nervøse for, at de ikke får tilstrækkelig hjælp, når de bliver gamle og tilsvarende er 31 % bekymrede for ikke at få tilstrækkelig behandling i tilfælde af sygdom. 29 % bekymrer sig om at mangle penge til en uventet udgift og 23 % om at blive udsat for indbrud. 22 % frygter ikke at have penge nok, når de holder op med at arbejde, og 21 % for at pensionsopsparingen taber værdi. I forhold til øvrige samfundsbekymringer er det kendetegnende, at danskerne er meget lidt bekymrede overfor rentestigninger og terror. 

Færre er bekymret for, at der bliver mere kriminalitet i samfundet som sådan. Derimod er den personlige utryghed steget stærkt på dette område.
Danskernes tillid til andre er høj, men medierne forholder vi os mere skeptisk til. Når man spørger til, om man er mest enig i, at medierne skaber unødig frygt ved at overdrive risikoen for mange ting eller om de problemer, medierne præsenterer ofte er reelle nok, svarer 76 %, at medierne overdriver.

Fordelt på specifikke emner er det især den økonomiske krise i Danmark, som danskerne mener er overdrevet i medierne. Dernæst er den globale finanskrise, risikoen for at blive udsat for vold på gaden og den såkaldte bandekrig, der vurderes som stærkt medieoverdrevne problemer.

Til gengæld er der for lidt mediedækning af vanrøgt af børn, kamphunde og faren for at overvægt, mens danskerne er tilfredse med dækningen af salmonella, druk blandt unge, politikere, der misbruger deres position og faren ved at ryge. Forekomsten af pædofili i dagsinstitutioner bliver dækket lidt for intenst i forhold til problemets omfang, mens medierne med fordel kunne bruge kræfterne på faren for fedme og overvægt. 

Tilbage til oversigten



Kapitel 2: Tryghed og utryghed i den økonomiske krise

Den økonomiske krise i 2008-2009 viste sig at have større omfang end danskerne, herunder medier og eksperter, antog. Danskerne mente i 2009, at medierne overdrev krisens betydning. Dette gjaldt ifølge danskerne i særdeleshed mediernes betoning af krisens alvor i Danmark, hvorimod deres omtale af den globale krise ifølge danskerne var bedre ramt. Der ser ud til at være en sammenhæng med danskernes generelt høje tryghedsniveau og tendensen til at afvise mediernes beskrivelse af krisen som alvorlig nationalt såvel som globalt. De trygge har større tilbøjelighed til at afvise faresignaler.  


Der er ikke sket de store ændringer i privatforbruget. Det dækker over, at 28 % har oplevet fremgang, mens 23 % melder om tilbagegang. Frygt for arbejdsløshed har ikke ramt danskernes tryghedsniveau. 46 % er bekymrede, mens 10 % er meget bekymrede. Hver tredje regner med, at de ville kunne skaffe et tilsvarende job, hvis de skulle blive fyret. 27 % mener, at de ville kunne skaffe et nyt job med lavere løn, mens 23 % regner med at have svært ved at finde et nyt job uanset accept af lavere lønniveau.

Der er især kvinder, der i de senere år er blevet mere utrygge end mænd. Både kriminalitet og økonomi spiller ind. Især i forhold til uventede udgifter er der forskel, hvor 34 % af kvinderne frygter ikke at have råd, mens det blot gælder 24 % af mændene.
  
Helbredsmæssig utryghed er i stigende grad socialt betinget
Helbredsmæssig utryghed er i stigende grad socialt betinget. Fx er dobbelt så mange ufaglærte som højere funktionærer utrygge ved, om helbredet holder hele arbejdslivet. Der er dog ikke store udsving på frygten for at miste jobbet, som mellem 14 og 20 % i de respektive beskæftigelsesgrupper frygter. Når man ser på kontanthjælpsmodtagere, ufaglærte og dem med husstandsindkomst over 1 million, er forskellene noget mere markante. 

57 % af kontanthjælpsmodtagerne frygter at mangle penge til uforudsete regninger, mens det gælder 33 % ufaglærte og 7 % med den høje indkomst.   
De mest økonomisk utrygge udgøres af mellem hver tredje og sjette voksne dansker. For 15 % kniber det med at få indtægter og udgifter til at nå sammen. En tredjedel af danskerne vil ikke betegne sig selv som økonomisk trygge. 15 % er direkte økonomisk utrygge, mens 26 % hverken er utrygge eller trygge rent økonomisk. 58 % af danskerne føler sig rimelig økonomisk sikre i de kommende par år.

Når man spørger til, hvordan økonomisk utryghed påvirker, så går det ud over familien og skaber søvnbesvær. Omkring 70 % svarer, at de ikke har oplevet problemer med at sove, konflikter med familien, følt skam eller overvejet at flytte indenfor det seneste halve år som følge af økonomisk smalhals. Omkring 23 % har haft problemer med at falde i søvn, 20 % har haft familiekonflikt, 19 % har følt skam og 18 % har overvejet flytning eller lignende.

Tilbage til oversigten



Kapitel 3: Utryghed, kriminalitet og tillid til politiet 

Danskerne er i dag markant mere utrygge ved kriminalitet end tidligere. Tyveri er den hyppigste form for kriminalitet i Danmark. 4 ud af 5 anmeldte brud på straffeloven drejer sig om tyveri. Vold er mindre udbredt. Politiet registrerede ca. 12.000 voldssager i 2008. Justitsministeriets offerundersøgelser viser også, at der ikke er sket en stigning i voldsudsatheden, selvom flere unge udsættes for vold. 21 % af kvinderne og 8 % af mændene er utrygge ved at færdes alene i deres eget kvarter efter mørkets frembrud. Blandt de 15-19-årige gælder det 31 % af kvinderne og 18 % af mændene. Samlet er denne utryghed steget fra 8 % i 2004 til 14 % i 2009.

I samme periode er utrygheden for indbrud vokset fra 10 til 27 % og frygten for overfald steget fra 7 til 21 %. Utrygheden for overfald er derfor mere end tredoblet på fem år. De markante forværringer i frygten for at blive udsat for kriminelle handlinger er sandsynligvis blandt hovedårsagerne til den faldende generelle tryghed.

Generelt har danskerne lave forventninger til politiet i forbindelse med mindre alvorlige forbrydelser som cykeltyverier og hærværk, men også indbrud, hvor blot 32 % i høj grad forventer politiets hjælp og hele 27 % slet ikke forventer, at politiet rykker ud. Langt de fleste regner med politiet i tilfælde af overfald, trusler eller en trafikulykke.  


Generelt er danskernes tillid til institutionerne faldet
Danskernes tillid til offentlige myndigheder måles på en skala fra 1 til 10, hvor data fra 2000 og 2009 sammenlignes. Generelt er danskernes tillid til institutionerne faldet. I 2000 nød politiet den største tillid med en score på 7.65, der i 2009 er dalet til 6.17, og dermed overhales tilliden til politiet af tilliden til domstolene. Det er også de to institutioner, der opnår højest score, når man spørger til ligebehandling for hhv. at blive stoppet i trafikken og domstolsbehandlingen. 
Til gengæld forventer danskerne ikke grundig behandling og høj kvalitet i deres møde med politiet – eller at betjeningen foregår hurtigt og effektivt. Faktisk overgår politiet kun jobcentrene, mens sygehuse, skattemyndigheder og domstole ligger på et højere niveau. Hvis man opdeler svarpersonerne efter deres tillid til politiet på de pågældende punkter, er der en sammenhæng med deres generelle tryghedsniveau. Jo højere tillid man har til politiet, jo mindre frygter man overfald, indbrud og at færdes ude, når det er mørkt. Sammenhængen er dog mindre, end man kunne forvente.

Danskerne er ikke blevet mindre trygge overfor kriminalitet i sig selv, men fordi der er manglende tiltro til politiets hjælp, når forbrydelsen sker. Jo mindre, man regner med politiet i forhold til indsats ved indbrud, trusler, overfald og trafikulykker, jo lavere er den gennemsnitlige tryghedsscore. Sammenhængen er mindre i forhold til tilliden ved, om politiet hjælper ved cykeltyveri og hærværk. I det hele taget er sammenhængen der, men den er ikke markant.

Tilbage til oversigten