Projektansvarlig

Projektansvarlig

Forskningschef Anders Hede er ansvarlig for projektet i TrygFonden.

Anders Hede 45 26 08 05

Økonomiske temaer fylder endnu mere i billedet af familien Danmarks tryghed end i målingen for to år siden. Den velintegrerede middelklasses tryghed er stadig kun marginalt påvirket, men blandt dem med en mindre selvfølgelig plads på arbejdsmarkedet er flere blevet utrygge ved job og økonomi. Også blandt unge vokser utrygheden.

Trivsel


Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet er blevet mindre tryg for mange mennesker og tilliden til at offentlige velfærdsordninger vil tage sig af én, når man får behov for ældrepleje er også på retur.

Selvom flere danskere i yderområder svarer, at de oplever tilbagegang i deres område, er de ikke mindre trygge end andre, men de er vrede og mistilliden til nationale politikere er betydelig. 

Tryghedsmåling 2011 er baseret på 5.969 interviews blandt befolkningen mellem 15 og 65 år. Den er gennemført i perioden 13. maj – 3. juni 2011 i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Analysen er udformet af professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, konsulent Jacob Andersen, Dansk Kommunikation og forskningschef Anders Hede, TrygFonden. 

Klik i oversigten for at springe direkte til det pågældende kapitel på siden



Kapitel 1: Danskerne bliver stadig mindre trygge

Danskerne er generelt trygge – også to år inde i den økonomiske krise. Men trygheden i hverdagen er påvirket i negativ retning. Trygheden har været faldende i løbet af de seneste syv år, hvor der er foretaget tryghedsmålinger.

Hvor den gennemsnitlige tryghed, kaldet tryghedsscoren, var næsten 88 i 2004, ligger den i 2011 på 76. Ydermere er andelen af utrygge stigende og på sit højeste niveau i 2011. Næsten 12 % tilhører i 2011 gruppen af utrygge danskere.

Hvor den gennemsnitlige tryghed, kaldet tryghedsscoren, var næsten 88 i 2004, ligger den i 2011 på 76.
Ser man på trygheden i forskellige grupper er det tydeligt, at de økonomisk velstillede i middelklassen er mest trygge. Er man kortuddannet, marginaliseret, ung eller syg føler man sig betragteligt mindre tryg. Kvinder er lidt mere trygge end mænd, men billedet var omvendt i 2009, og ændringen skyldes muligvis, at ledigheden rammer mænd i højere grad. 

Trygheden for unge er forværret. I 2007 var den unge gruppe mere trygge end befolkningen som helhed, og i senere målinger har de unge ligget på niveau med de øvrige befolkningsgrupper, men i 2011 er unge under 30 den mindst trygge aldersgruppe. Samtidig er der flest utrygge her.  51 % af de unge under uddannelse er nervøse for ikke at kunne få et job, når de er færdiguddannede. 

De sociale skel er blevet lidt tydeligere i Tryghedsmåling 2011. De studerende, de sygemeldte og mennesker med særligt dårligt helbred er blevet mere utrygge end de øvrige grupper. Tryghedsscoren blandt unge teenagere er faldet fra 79 til 74 fra 2009 til 2011, mens dem med virkelig dårligt helbred gik fra 64 til 50 i tryghedsscore i perioden. De sygemeldte havde en gennemsnitlig tryghedsscore på 76 i 2009 som er faldet helt ned til 57. 

De mest tryghedsudsatte har altså været de unge og de syge i de seneste år. Kontanthjælpsmodtagere er generelt mere utrygge end andre grupper, men deres utryghed er kun forværret i mindre grad, fra 67 til 63. 

Det er måske især oplevelsen af status, der har betydning for trygheden og ikke de objektive kriterier i sig selv. Det handler altså ikke blot om, hvorvidt økonomien er god, men også om, at man oplever det sådan. Har man en oplevelse af, at ens økonomi er bedre end naboens, er man mere tryg. Den gennemsnitlige tryghedsscore blandt de selvvurderet rigeste i kvarteret er 81, hvorimod den er 69 for de relativt dårligst stillede. 

Der bør skelnes mellem tryghed på egne vegne og bekymring på samfundets vegne. Dette ses også i Tryghedsmåling 2011, hvor trygheden især er påvirket af nære forhold herunder især familien, fysisk sikkerhed, økonomi og tryg alderdom. Dog forklarer disse fire tryghedssøjler ikke al variationen i tryghedsniveauerne. Overordnet tryghed baserer sig på generel tilpashed og er dermed mere end summen af de fire søjler. 

De utrygheder, der påvirker den generelle utryghed mest, drejer sig om vold, ikke at kunne klare jobbet, indbrud og arbejdsløshed. Det er især økonomiske usikkerheder, der påvirker den personlige utryghed.

Tilbage til oversigten



Kapitel 2: Kriminalitet og utryghed

Utrygheden for kriminalitet er generelt ikke steget. Det er utrygheden for konkrete kriminalitetstyper dog. 

Utryghed for kriminalitet måles ved utryghed for at gå i mørke i eget kvarter, utryghed for at blive overfaldet og utryghed for indbrud. I 2009 nåede frygten for kriminalitet sit foreløbige højdepunkt. Der er sket et fald i frygten for overfald og at gå alene i kvarteret i mørke. Derimod er utrygheden overfor indbrud steget svagt siden 2009. 24 % er utrygge ved indbrud, mens 12 % er bange for overfald, og 12 % er utrygge ved at færdes alene efter mørkets frembrud. Stigningen i bekymringen for indbrud skyldes ikke en reel stigning i forekomsten af indbrud.

I 2004 var 48 % meget trygge ved at færdes alene i mørke, mens det kun gælder 35 % i 2011. Til gengæld er antallet af ret trygge højere i 2011 med hhv. 51 og 44 %. De meget utrygge udgør 3 %, hvorimod det var 2 % i 2004. Derudover er der de ret utrygge, der i 2004 udgjorde 6 % og i 2011 er andelen 10 %. 

Kvinder er dobbelt så utrygge som mænd. Alder ser ud til at spille ind som generationsmæssige forskelle. Utrygheden for færdsel i mørke er større i byområder end i landområder. 

Kvinder er dobbelt så utrygge som mænd.
Kvinder udsættes oftere for trusler om vold, mens mænd oftere bliver ofre for vold. Mere end hver sjette unge mellem 15 og 19 år er blevet truet eller overfaldet indenfor det seneste år, mens det gælder mere end hver ottende mellem 20 og 24 og mere end hver tiende blandt 25-29-årige. Derfor giver det mening, at de yngste er dobbelt så bekymrede som gennemsnittet af befolkningen. Hele 17 % af de 15-19-årige frygter vold og trusler. Dette er samtidig en utryghed, der i høj grad påvirker det generelle tryghedsniveau. 

Det ville forbedre danskernes tryghed i forhold til kriminalitet mest, hvis de vidste, at politiet var fremme i løbet af få minutter. Dernæst ville forebyggelse af kriminalitet have en beroligende effekt og yderligere ressourcer til politiet kommer ind på en 3. plads. 50 % svarer, at strengere straffe ville hjælpe, mens 5 % angiver, at det ville forværre deres tryghed. Tilsvarende bliver 45 % mere trygge ved udsigten til flere overvågningskameraer, mens de skræmmer 8 %. 

De eneste negative flertal angår våben. Et relativt flertal af danskerne ville blive mere utrygge, hvis de var i besiddelse af våben til selvforsvar i tilfælde af overfald. 

68 % af danskerne har ikke foretaget sig særlige forholdsregler for at sikre sig mod kriminalitet. 17 % har sat bedre låse i mv., 11 % har installeret alarm i boligen, 5 % har anskaffet en hund, 4 % har anskaffet et slagvåben som fx et baseballbat, 3 % har købt en peberspray, 1 % går til selvforsvar, 1 % har købt en kniv og mindre end 1 % har anskaffet et skydevåben. 

8 % af danskerne har dermed sikret sig selv offensivt. Blandt de unge er interessen for våben størst. 10 % af de unge mellem 15 og 19 har anskaffet en form for våben eller peberspray. Det gør ikke den store forskel for trygheden, om man har foretaget et af disse tiltag. 

Tilbage til oversigten



Kapitel 3: Økonomisk tryghed i en krisetid

Der er en stærk sammenhæng mellem økonomisk tryghed og generelt tryghedsniveau. Blandt de mest økonomisk utrygge er andelen af generelt utrygge 31 %, mens den er 8 % blandt de mest økonomisk trygge. Dermed forklarer økonomien heller ikke alt. 

Danskerne tager krisen væsentligt mere seriøst
Økonomisk tryghed hænger sammen med placering i stillingshierarkiet, størrelsen af husstandsindkomsten, og om man er berørt af krisen eller ej. De tre faktorer forklarer tilsammen en tredjedel af befolkningens forskelle i niveauet af økonomisk tryghed. 

Danskerne tager krisen væsentligt mere seriøst end i 2008 og 2009. Over halvdelen anser i 2011 krisen for ret eller meget alvorlig, mens det kun gjaldt 36 % i 2009. Samtidig mener danskerne ikke længere, at mediedækningen er så overdreven som tidligere. 

Krisebevidstheden hænger desuden sammen med den økonomiske tryghed. 72 % af dem, der ikke anser krisen som alvorlig er selv økonomisk trygge, og her er kun 11 % utrygge. Blandt dem, der anser krisen som meget alvorlig, er andelen af økonomisk utrygge 40 %. 

12 % føler sig meget påvirkede af krisen, mens 21 % i nogen grad er påvirkede. I alt er en tredjedel af danskerne påvirket. De yngre aldersgrupper føler sig mere berørt end de ældre. Til gengæld er den økonomiske utryghed mere jævnt fordelt i befolkningen. 

Knap halvdelen af danskerne har ikke ændret forbrugsvaner, mens ca. en tredjedel i nogen grad har skruet ned for forbruget. Det er ikke overraskende især dem udenfor arbejdsmarkedet, der sparer mere end tidligere og også 40 % af de selvstændige. Lejerne sparer mere end ejerne, hvilket passer med, at krisen har relativt begrænset virkning for de fleste boligejere. Det er dem, der er økonomisk utrygge og kriseramte, der begrænser privatforbruget. 

Andelen af økonomisk trygge danskere er faldet fra 70 % i 2007 til 55 % i 2011. I samme periode er andelen af utrygge vokset en smule fra 14 % i 2007 til 16 % i 2011. Det er dermed primært trygheden, der er faldende og ikke utrygheden, der er stigende. 

Der er stor forskel på niveauet af utryghed i forskellige samfundsgrupper. 26 % af de ufaglærte er nervøse for at miste jobbet. Blandt millionærerne frygter 13 % at mangle penge efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvorimod det gælder ca. en tredjedel i de øvrige grupper af bl.a. kontanthjælpsmodtagere og selvstændige.

54 % af kontanthjælpsmodtagerne frygter, at helbredet ikke rækker til at arbejde, mens 30 % af de ufaglærte og 12 % af de rigeste. Spændet går fra 27 til 52 % i forhold til fremtidig ældrepleje. Forskellen er særlig stor i forhold til at mangle penge, hvis der kommer en uventet regning. 73 % af kontanthjælpsmodtagerne frygter dette, mens det skræmmer 10 % af dem med husstandsindkomst over 1 million, 23 % selvstændige og 37 % af de ufaglærte. 

Tilbage til oversigten



Kapitel 4: Stigende bekymring for fremtidens velfærd

Flertallet af danskere er bekymrede for, at der ikke bliver råd til velfærd i fremtiden, at miljøet bliver ødelagt, kriminalitet og arbejdsløshed. Højdespringerne er, at 53 % nu frygter arbejdsløshed mod 46 % i 2009, mens 40 % var bekymrede for gældsættelse i 2009 mod 50 % i 2011. Rentestigninger er også blevet en mere udbredt bekymring, der dog kun deles af 29 %.

Omvendt er bekymringerne for kriminalitet, global opvarmning og mislykket integration af indvandrere faldet med 5-8 procentpoint og deles nu af lidt under halvdelen af danskerne. Frygten for, at Danmark mister selvstændighed som nation er faldet fra 47 til 41 % på to år. Faldet i bekymringen for den globale opvarmning kan skyldes, at emnet var på sit højeste under klimatopmødet i København i 2009. De øvrige bekymringer ligger mere stabilt. 

Bekymringer på samfundets vegne påvirker ikke nødvendigvis tryghedsniveauet. I Tryghedsmåling 2011 sammenholdes de to mål for hhv. samfundsbekymringer og personlig utryghed. Kriminalitet bekymrer over halvdelen af danskerne, men blot 12 % er utrygge for at blive overfaldet, mens 24 % er utrygge for indbrud. 

Tilsvarende er 60 % bekymrede for, at der ikke er råd til velfærd i fremtiden, mens det påvirker utrygheden for 36 % på et personligt plan. Der er større overlap mellem andelen, der personligt er bekymrede for dårlig integration og andelen, der er bekymrede på samfundets vegne. Til gengæld er knap 26 % bekymrede for terror, mens blot 11 % rammes på deres tryghed. 

Befolkningen har et generelt højt tryghedsniveau, og der er ikke tegn på, at risikosamfundets utryghed for alvor har fat i befolkningen. Mange danskere mener derimod, at medierne overdriver en række problematikker. Det gælder især politikernes personsager, gadevold, bandekrig og terror i Danmark. Trods den massive mediedækning af terror er danskerne ikke blevet mere utrygge for at blive ramt. 

I 2009 mente et stort flertal, at krisen var massivt overdrevet internationalt såvel som nationalt. Danskerne mener stadig, at mediedækningen er for omfattende i forhold til problemernes omfang, men i langt mindre grad end tidligere. Til gengæld mener flere end i 2009, at mediedækningen af den globale opvarmning er for massiv. 
Medierne underdriver kun for alvor to problematikker, nemlig arbejdsløsheden blandt unge og uligheden i Danmark. De rammer nogenlunde rigtigt i forhold til sikkerhed på atomkraftværker, problemer med integration af indvandrere, problemer med dansk krigsdeltagelse, offentlige udgifter til ældre i fremtiden og statens underskud. Samlet set må mediedækningen siges at være nogenlunde i overensstemmelse med danskernes vurdering af udfordringernes omfang. 

Tilbage til oversigten



Kapitel 5: Arbejdsløshed bekymrer flere

Knap halvdelen af danskerne er bekymrede for ledighed. Dermed er arbejdsløshed oppe som nr. 4 på listen over bekymringer, hvilket er et spring fremad fra 7. pladsen i 2009. At bekymringen ikke deles af flere forklares til dels af, at det primært er de ledige, der har denne bekymring. Grupperne udenfor arbejdsmarkedet påvirkes på deres økonomiske tryghed. Den økonomiske tryghedsscore falder fra 67 blandt beskæftigede til 44 blandt ledige, mens andelen af økonomisk utrygge udgør hhv. 11 og 44 % i de respektive grupper. 
Der er også en gruppe af jobutrygge, som ikke selv er ledige eller har været det for nylig, men alligevel er økonomisk utrygge på niveau med de aktuelt ledige. Det viser sig, at denne gruppes generelle tryghedsniveau er lavere end de lediges. 
39 % af svarpersonerne er berørt af ledighed på en eller anden måde. 14 % er utrygge for at miste jobbet. Det er flere end i 2009 og næsten dobbelt så mange som i 2007. Den faktiske ledighed er ikke ændret voldsomt mellem 2009 og 2011, men der er sket en stor udvikling i danskernes opfattelse af krisen.
 I 2011 mener ca. hver fjerde, at de hurtigt ville kunne finde et tilsvarende job, hvis de mistede deres nuværende. Hver tredje havde i 2009 samme optimisme. 24 % forventer i 2011 at kunne få et nyt arbejde med en lavere løn, mens hele 32 % forventer, at det ville være svært at skaffe et nyt job selv med lavere løn. Der er stor forskel i niveauet af økonomisk tryghed mellem disse tre grupper. Hvor der kun er 8 % økonomisk utrygge blandt de mest optimistiske, gælder det 16 % af dem, der forventer lønnedgang, hvorimod hele 35 % af de jobpessimistiske er økonomisk utrygge. Fordeler man svarene på de forskellige grupper af beskæftigede, er det 47 % af de ufaglærte, der ikke regner med at kunne finde et nyt job, hvorimod det gælder 23 % af funktionærerne. 
Utryghed ved ledighed er ikke jævnt fordelt i befolkningen. Unge er mest utrygge ved udsigten til arbejdsløshed, mens den er lavest blandt de midaldrende. Hele 27 % af de unge svarer, at de er bange for at miste jobbet. 

Tilbage til oversigten



Kapitel 6: Flere er bekymret for deres alderdom

27 % af danskerne er utrygge ved, om de har penge nok til den dag, de forlader arbejdsmarkedet. 27 % er også nervøse for, om de kan gå på efterløn. Aldring bekymrer også som samfundsproblem. I Tryghedsmåling 2011 var danskernes mest udbredte bekymring, at der ikke bliver råd til velfærd i fremtiden. 
Når der spørges til, hvad der kunne sikre en mere tryg alderdom, dominerer forbedrede privatøkonomiske forhold. Dernæst kommer, at servicen til ældre forhøjes, hvorimod huspriser og boligejernes skatteforhold ifølge respondenterne er mindre væsentlige. 
Både sociale forskelle og aldersforskelle påvirker de bekymringer, der følger med alderen. Mere end hver anden i 50erne frygter, at de ikke vil modtage den ældrepleje, de har brug for. Det er primært specialarbejdere, der er bekymrede for ikke at kunne gå på efterløn. Blandt syge og arbejdsløse på dagpenge er næsten halvdelen nervøse for, om de har penge nok til alderdommen. Bekymringen deles af 41 % af de ufaglærte og blot 21 % af de højere funktionærer. 
Livskvaliteten påvirkes af det økonomiske råderum. På en skala fra 0 til 10 påvirkes tilfredsheden med tilværelsen fra 6,3 til 7,5 i gennemsnit afhængig af den økonomiske sikkerhed efter tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Blandt dem, der frygter, at de ikke har penge nok til deres otium, er andelen af utrygge dobbelt så stor som i befolkningen generelt. Samtidig er tryghedsniveauets gennemsnit 70 i stedet for 82. 
Mange danskere er utrygge ved kvaliteten af sygdomsbehandling og ældrepleje. De mest utrygge er dem, der er nederst i det sociale hierarki, herunder sygemeldte og førtidspensionister. Generelt er grupperne udenfor arbejdsmarkedet hårdest ramt af disse utrygheder. Derudover tiltager disse bekymringer med alderen; 19 % af de yngste er utrygge ved, om der er tilstrækkelige behandlingsmuligheder, mens det gælder 36 % i aldersgruppen 60-65 år. I forhold til ældreplejen topper de 50-59-årige hvor 52 % er bekymrede, mens blot 16-22 % af de tre yngste aldersgrupper deler bekymringen. 
Utryghed i tilknytning til aldring påvirker ofte den generelle personlige tryghed. Da der samtidig er sket en stor stigning på netop dette område, er det sandsynligvis også en af årsagerne til, at danskernes utryghed er steget. Især de 50-59-årige og arbejderne er utrygge ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, pension og niveauet af ældreservice. 

Tilbage til oversigten



Kapitel 7: Tryghed i ”UdkantsDanmark” 

Det såkaldte ”Udkantsdanmark” er blevet et tema i samfundsdebatten. Ofte under betegnelsen ”VandkantsDanmark” eller det mindre smigrende ”Den rådne banan”. Selvom betegnelserne kun delvis dækker de samme områder, er det klart, at der er en tendens til at dele af Danmark affolkes i takt med at offentlig service og andre muligheder udtyndes. 
Politireformen har medført større forskelle i afstanden til nærmeste politistation, hvilket påvirker utrygheden ved kriminalitet. 24 % af danskerne som helhed er bekymrede for indbrud, mens det gælder 21 %, der har 0-4 km til nærmeste politistation og hele 34 %, hvor afstanden er mindst 50 km. Der er lidt mindre udsving og sammenhæng ved overfald og at blive slået, hvor landsgennemsnittet er 12 %, mens 16 % af dem med længst afstand er utrygge. Sammenhængen med indbrud er statistisk signifikant og renset for andre faktorer. 
Den stærkeste sammenhæng ses mellem trygheden og afstanden til nærmeste sygehus. Afstanden til hospitalet har en betydelig effekt på, om folk er trygge ved at få tilstrækkelig behandling ved sygdom. 
Selvom flere danskere i yderområder svarer, at de oplever tilbagegang i deres område, og er vrede på de nationale politikere, gør det dem ikke mindre trygge. Kun afstanden til politistationen og sygehuset bevirker, at trygheden på disse punkter er lavere end befolkningsgennemsnittets.  

Tilbage til oversigten